Vi er nu klar til at tilbyde brandteknisk rådgivning til alle vores kunder op til brandklasse 2, da vi er blevet godkendt som Certificeret Brandrådgiver BK2. Vi kan således give jer en kompetent og professionel rådgivning i forhold til valg af de rigtige løsninger til aktive og passive brandsikringstiltag i jeres byggeri. Det er altafgørende for sikkerheden, men også for økonomien. For alle typer bygningskonstruktioner er det et lovkrav, at brandsikkerheden skal være i orden. Brandsikkerheden skal undersøges og dokumenteres ved nybyggeri og ligeledes ved ombygning eller ændring i anvendelse.
Med en brandteknisk rådgivning er du med til at sikre din bygnings evne til at modstå brand, hindre brandspredning og opretholde personsikkerhed i tilfælde af brand, hvilket er et grundlæggende krav til byggeri i Danmark.
De brandtekniske krav kan være komplekse, så kontakt Mandrup hvis du har brug for kompetent rådgivning til din byggesag.
Mandrup Arkitekt | Ingeniør søger konstruktionsingeniør
Er du uddannet konstruktionsingeniør og søger nye udfordringer i et lokalt funderet rådgivende arkitekt- og ingeniørfirma? Er du stærk på statiske beregninger og projektering af bærende konstruktioner? Kan du arbejde selvstændigt og selvkørende men samtidig er klar til at lære og lære fra dig? Så er det dig, vi søger til stillingen som konstruktionsingeniør hos Mandrup Arkitekt | Ingeniør i Viborg.
Vi forventer:
Vi tilbyder:
Mandrup Arkitekt | Ingeniør er et uvildigt rådgivningsfirma, der beskæftiger sig med et bredt spektrum af rådgivning indenfor byggebranchen, for såvel erhvervsvirksomheder og offentlige bygherrer samt entreprenører og privatpersoner. Vi er et ungt, dynamisk team, der ikke er bange for at tage fat. Kig forbi jensmandrup.dk og læs mere om hvad vi tilbyder, ligesom du er velkommen til at kigge forbi kontoret til en snak.
Tiltrædelse den 1. februar eller efter aftale. Indkomne ansøgninger behandles løbende og stillingen besættes, når vi har fundet den rigtige. Din ansøgning samt CV sendes til info@jensmandrup.dk hurtigst muligt.
Kilde: mst.dk
Miljøstyrelsen indfører nu en grænse for indhold af PCB i byggeaffald, så affaldet kan bruges igen uden risiko for utilsigtet spredning af stoffet i miljøet.
Stoffet PCB kan skade mennesker og miljø, og blev forbudt at bruge i byggematerialer allerede i 1970’erne. Men stoffet findes stadig i bygninger, der er opført eller renoveret i perioden 1950-77, hvor det var tilladt at bruge PCB. Det kan give problemer, når bygningerne rives ned og materialerne skal bruges på ny.
– For at kunne udbrede den cirkulære økonom er det en forudsætning, at der kommer styr på skadelige stoffer som f.eks. PCB i byggeaffald, så det kan bruges igen. Fastsættelse af en grænseværdi vil mindske spredningen af PCB i miljøet, hjælpe kommunerne i deres arbejde med at vurdere, hvornår at byggeaffald er rent nok og skabe mere ens vilkår for byggebranchen på tværs af landet, siger kontorchef i Miljøstyrelsen Camilla Bjerre Søndergaard.
Branchen bakker op
Byggebranchen er positivt stemt overfor fastsættelsen af en grænseværdi for PCB i byggeaffald. Branchen ser det som et positivt skridt på vejen mod at øge kvaliteten i genanvendelse af bygge-og anlægsaffald og sikre, at farlige stoffer som PCB ikke bliver spredt til miljøet
– Dansk Byggeri er meget tilfreds med, at der bliver meldt en grænseværdi ud på PCB, og vi ser det som et første skridt på vejen mod at få løst problemet med spredning af problematiske stoffer gennem bygge- og anlægsaffaldet. Den nye grænseværdi løser imidlertid ikke alt, og vi ser frem til et samarbejde med Miljøstyrelsen om fastsættelse af grænseværdier for øvrige forurenende stoffer, en forenkling og entydighed af reglerne og en nedre grænseværdi for, hvad der er rent, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.
Fastsættelsen af en grænseværdi for PCB i bygge- og anlægsaffald, der kan bruges igen, er et af initiativerne i ”Handlingsplan for håndtering af PCB i bygninger – indeklima, arbejdsmiljø og affald”.
Kilde: ing.dk
Et ulyksaligt, men naturligt eksperiment. Sådan betegner forskningsleder Jens Peter Bonde et unikt dansk projekt – det første af sin slags i verden – hvor tusindvis af københavnere, der har boet i PCB-forurenede boliger bliver sammenlignet med personer, der har boet uden påvirkning af PCB.
»Vi vil prøve at svare på, om de tusindvis af mennesker, der har boet i PCB-forurenede bygninger i 30-40 år, har helbredsproblemer ved at følge op i sygdomsregistre. Derudover vil vi undersøge, om der er en øget synlighed for at mandlige efterkommere oplever forplantningssygdomme,« siger Jens Peter Bonde, klinisk professor ved Københavns Universitet (KU).
Projektet tager udgangspunkt i to større københavnske almennyttige boliger, hvis navne er hemmeligholdt af hensyn til beboerne. Siden 1970’erne har boligerne huset 37.186 personer, herunder omkring 4.000 kvinder, der i samme periode har været gravide. Sædkvaliteten hos deres børn er i særligt fokus.
Verdenssundhedsorganisationen har for nyligt besluttet, at PCB skal anerkendes som værende kræftfremkaldende. Stoffet kan medføre en lang række skadelige effekter. Man er især bekymret for den påvirkning, PCB har på immunsystemet og på hjernens udvikling.
I dag afgiver omkring 63.000 danske boliger stadig PCB-dampe, som udgør en risiko for mennesker og miljø. Det svarer til, at der i hver 10. bolig i Danmark findes giftige dampe af PCB i luften.
PCB blev især anvendt i byggematerialer i perioden 1950-1977, hvorefter det blev forbudt i Danmark.
Stoffet kan blandt andet findes i elastiske fuger, maling og kantforseglingsmaterialer ved termoruder.
Verdenssundhedsorganisationen har for nyligt besluttet, at PCB skal anerkendes som værende kræftfremkaldende. Stoffet kan medføre en lang række skadelige effekter. Man er især bekymret for den påvirkning, PCB har på immunsystemet og på hjernens udvikling. Derudover er man også bekymret for de kræftfremkaldende og hormonforstyrrende effekter, som stoffet har. Alle disse skadelige effekter betragtes som værende alvorlige, og de fremkommer selv ved lave koncentrationer af stoffet.
Det er endnu ikke blevet videnskabeligt bevist, at stoffet er skadeligt for indeklimaet, men der kan spores PCB i blodet hos folk, som har boet i PCB-holdige boliger.
I et rum hvor der findes PCB, kan der være op mod et halv kilo PCB i byggematerialerne. Hvis PCB’en ikke fjernes ved korrekt miljøsanering, vil det tage omkring 44 år at ventilere blot et gram ud.
Hvis PCB findes i en overflade i hjemmet, er det blevet belyst at det også forurener de resterende overflader i hjemmet. Derfor vil det tøj, som personer fra PCB-holdige boliger bærer også indeholde stoffet.
På offentlige institutioner og i almene boligforeninger landet over, er der godt gang i udsorteringen af stoffet, men ingen har overblik over omfanget af stoffet i den private boligmasse. Til trods for at op mod 60.000 huse har problematisk meget PCB i indeklimaet, har myndighederne ikke haft fokus på den del af boliger, som tilhører private boligejere.
Der er desværre mange mennesker, som mangler viden om PCB og de uheldige konsekvenser, som PCB kan have for mennesker og miljø. Det er en omfattende proces at fjerne PCB fra sit hus, men spørgsmålet er, om man har råd til at lade være?
PCB er bioakkumulerebart dvs. at stoffet ophobes i fødekæden og ender derfor også i den føde, som mennesker indtager – fx i fisk øverst i fødekæden. Derfor er det vigtigt at begrænse udledningen af PCB til miljøet.